MED ANDRE ØJNE

FESTIVALER, BYFESTER, INDKØBSCENTRE MV.
……………..

streetversion
…………………..

STREET VERSION

I forbindelse med festivaler, byfester eller andre events tilbyder vi publikum, store som små, at skifte etnicitet og/eller køn for en stund. Ja, du bliver sminket af professionelle makeup artister, så du glemmer hvordan du plejer at se ud. Du indtager nærområdet med dit nye udseende, og når du vender tilbage til dit gamle udseende, forærer vi dig et før/efter foto til erindring. MAØ Street version var fx. i juni 2013 en del af Kulturstyrelsens telt på Folkemødet og deltog i CPH Stage Festival. Kulturborgmesteren Pia Allerslev blev til en tyrkisk kvinde med tørklæde og udtalte på ud på Christansborg i sit nye look: “Det er rigtig sundt for mig, som til hverdag har blå øjne og er blondine, at kunne gå rundt og være en kvinde med tørklæde”.

…………………….

maøand.

Morten Nielsen bemander sminkestanden sammen med en fotograf og en makeup artist.
Opstillingstid: 2 timer
Varighed: 4-6 timer efter aftale
Pris: Fra 18.000 KR – afhængigt af opgavens omfang plus eventuelle transportomkostninger

Kontakt: Morten Nielsen, mn@globalstories.net

—————————————————–

KURSUS:
SE DIN ARBEJDSPLADS MED ANDRE ØJNE

Som en del af et kursusforløb kan deltagerne på egen krop erfare, hvad der sker, når man prøver at være en anden – og når man skal guide sin kollega gennem nye udfordringer.

Deltagerne arbejder i par. Den ene  lader sig forvandle ved hjælpe af professionelle make-up artister. Efterfølgende drager han/hun på en tur i det offentlige rum med sit nye udseende. Den anden observerer og hjælper med at udfordre aktøren og fastholde de mange indtryk. Kurset kan tilrettelægges, så det tilgodeser medarbejdere-, lederteams eller teams på tværs af virksomheden eller organisationen.

Vi har i  2013 bl.a. haft opgaver for: 3F, LO og  Arriva

” Brugen af Med Andre Øjne lukkede op for nogle vigtige diskussioner, som ellers kan være svære at tage fat på. Jeg anbefaler Med Andre Øjne til andre virksomheder, der gerne vil arbejde konkret med mangfoldighed.”

Pernille Kiær, Diversity Manager, Arriva.

LÆS MERE
Varighed: Efter aftale
Pris: Ring og forklar os opgaven, så kommer vi med et tilbud til jer.
For booking og yderligere info, kontakt: mn@globalstories.net

——————————————————————

FOR BØRN OG UNGE:
TEMADAGE OG WORKSHOPS

Med Andre Øjne er et mangfoldighedsværktøj udviklet af professionelle teaterfolk. Konceptet er, at det enkelte barn – hjulpet af make-up artister og teaterfolk – påtager sig en ny etnicitet og evt. køn. Vi tilbyder Med Andre temadage og workshopforløb for 7., 8., 9. klasser samt på gymnasieniveau. Undervisere er skuespillere, dramapædagoger og make-up artister.

“Med andre øjne var en god løftestang, så vores elever fik en større bevidsthed om, og ikke mindst en større forståelse for deres sociale ansvar.” -Henrik Andersen, Skoleleder Friskolen i Viborg.

Med Andre Øjne giver det enkelte barn mulighed for at se verden ud fra et nyt perspektiv. Resultatet er at børnene på egen krop lærer om etnicitet, inklusion, diskrimination og mangfoldighed. Børnene får igennem deres identitetsskift både en sanselig/kropslig og en mental oplevelse af forandring. Vi har haft stor succes med at ”parre” to klasser fra skoler, der befinder sig i geografisk nærhed, men er vidt forskellige.  Med Andre Øjne opfylder trin- og fællesmålene for dansk, historie, kristendom og billedkunst.

LÆS MERE
Pris: Minimum 22.000 kroner afhængigt af opgavens omfang
Varighed: 1-3 dage
For booking: mn@globalstories.net