HUSH LITTLE BABY

DOKU-TEATER, 2009
………………….

paradise
………………..

HUSH LITTLE BABY fulgte et dansk middelklassepar igennem 10 år og 4 filippinske au pairs. I forestillingen medvirkede ud over de tre skuespillere, fire dansk/filippinske kvinder. Kvinderne bidrog i forestillingen med historier fra deres egen biografi. “Hver dag bruger jeg 2,5 time på at samle ninja turtles sammen”, sukker den stressede middelklassemand. Han mener, at familien har brug for en au pair. For det er hårdt arbejde at få ambitioner, helbred, ligestilling og kærlighed til at gå op i en højere enhed i en stressende hverdag. Hans kone er først imod tanken om en fremmed i huset. På den anden side vil det måske redde ægteskabet at have en au pair, der kan hjælpe med børn, mad og rengøring i nogle år… Hvert år forlader tusindevis af filippinske kvinder deres egne familier for at drage omsorg for vores børn og ældre. Skaber de derved bedre muligheder for deres egne børn? Og hvilken rolle får de i vores vestlige familier? Bliver de skytsengle, kollegaer i husholdningen eller slet og ret billig udenlandsk arbejdskraft?
…………………

hushand.……………………

—————————-

Forestillingen spillede på CAMP X i 2009.

“Autentisk og ekstremt relevant” – læs hele artiklen: Information
“Bevægende og provokerende” – Politiken

—————————

Medvirkende: Anne-Louise Hassing, Henrik Prip, Sandra Yi Sencindiver,
Mona Soliman, Katrine V. Palad, Girlie Lou Nielsen og Nenita Jacobsen
Iscenesættelse: Ditte Maria Bjerg
Tekst: Vivian Nielsen, Arlie Hochchild og ensemblet
Scenografi: Filippa Berglund