SHOPPING

INTERAKTIVT TEATER OM FORBRUG, 2008
……………….
shopping
……………….

Forbrug! En religion, der ikke kender nogen grænser, seksuel orientering, køn eller hudfarve. En religion, der forsyner individet med muligheden for at skabe sig selv, forkæle sig selv og opdage sig selv. SHOPPING dykkede ned i dette emne med en shopaholics passion og uskyldighed og tog et ekstra kig på det globale markeds kræfter.
…………………..
shoppingand
…………………..
Pietra Rivolis bog “A Travel of a T-shirt in the Global Economy” var forestillingens dramaturgiske omdrejningspunkt. En rejse fra den subventionerende bomuldsindustri i USA til tekstilindustrien i Kina, der til sidst ender på Mitumba-markedet i Dar Es Salaam. Rivolis rejse gør det klart, at det fri marked er mere frit for nogle end for andre. SHOPPING tilbød publikum en række økonomiske transaktioner: Auktion, godgørende køb af T-shirts samt udlodning af en pausesang med den populære skuespiller Peter Mygind.

——————————

Forestillingen spillede på Camp X i 2008

Medvirkende: Ditte Hansen, Benjamin Kitter, Peter Mygind, Ellen Nyman og Marion Reuter
Ide og iscenesættelse: Ditte Maria Bjerg
Tekst: Vivian Nielsen, Pietra Rivoli og ensemblet
Dramaturgi: Ib Tunby Gulbrandsen
Scenografi: Edward Lloyd Pierce og Filippa Berglund
Visuel konsulent: Katya Sander